Kære Energiklagenævnet
Jeg skriver denne klage, jævnfør kontinentalsokkellovens § 6a, stk. 1, grundet personlig interesse i den afgørelse, klima-, energi- og forsyningsministeren tog den 25. oktober 2019, om at tillade Energinet en delstrækning af Baltic Pipe naturgasrørledning på søterritoriet og kontinentalsoklen i Nordsøen og Lillebælt, og en tilladelse til Gaz-System S.A på søterritoriet og kontinentalsoklen i Østersøen (link til afgørelsen: https://ens.dk/ansvarsomraader/olie-gas/offentliggoerelser-om-olie-gas/tilladelse-til-baltic-pipe )
I miljøkonsekvensrapporten for Baltic Pipe er der blandt andet fokus på, hvilke grænseoverskridende konsekvenser projektet har. Sverige, Tyskland og Polen kan potentielt påvirkes af projektet, fordi rørledningen forventes placeret i Østersøen. De grænseoverskridende konsekvenser er dog langt større end blot lokalt, og det bør indtænkes i miljøkonsekvensrapporten, hvilke konsekvenser Baltic Pipe har på klimaet. Ifølge IPCC’s rapport fra september 2019, har klimaforandringer drastisk ændret verdens have med katastrofale følger. Det er ikke blot økosystemer, der står til at lide under fortsat brug af fossile brændstoffer, det kommer også til at have socio-økonomiske konsekvenser, sundhedsrelaterede effekter og tab af liv som resultat.
En gasrørledning øger risikoen for lækager af metan – en drivshusgas langt mere potent end CO2. Fortællingen om naturgas, som grøn overgangsløsning, er simpelthen ikke korrekt. Argumentet om, at “naturgas” kan hjælpe Polen i omstillingen fra et fossilt brændstof (kul) via et andet fossilt brændstof (gas) til grøn energi, falder til jorden, set i lyset af nødvendigheden for øjeblikkelig handling. Vi skal tage et langt større skridt og omlægge Polen til vedvarende energi og energibesparelser. 80 % af den gas og olie, der er i undergrunden under Nordsøen, skal forblive der, hvis vi skal leve op til vores forpligtelser om at reducere temperaturstigningerne. Med Baltic Pipe projektet oprettes en ny fossil infrastruktur, der vil fastholde danske og polske kunder i brugen af fossile brændstoffer i alt for lang tid.
Energistyrelsen har autoritet til beslutninger, der berører den danske befolkning og som har indvirkning på det globale klima. Det kræver at Energistyrelsen lever op til det ansvar og tager velinformerede, bæredygtige og ansvarsfulde beslutninger, hvilket Baltic Pipe ikke er.
Det er ikke en grøn, men en kulsort regering, som vil bruge 6 mia. kroner på infrastruktur til fossile brændsler. I 2019 blev to gas-infrastruktur-projekter i EU aflyst på grund af deres konsekvenser for klimaet. De blev aflyst på trods af, at de var godkendt som “Project of Common Interest” af EU-kommissionen. Baltic Pipe projektet er på ingen måde anderledes end disse projekter og Energistyrelsen bør anerkende, at projektet ikke er i vores fælles interesse.
Med venlig hilsen